TIRSDAG DEN 15. MAJ 2012
Generalforsamling i Ejerforeningen
Grønlandsparken 50A - 68C

Formand: Connie Kargo
Kasserer: Ina Marianne Mølsted

Tirsdag d. 15. maj 2012 kl. 19.00
Guldager Kro, Guldager Stationsvej 104

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.

  2. Formandens beretning og godkendelse af denne

  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse af dette.

  4. Fremlæggelse og godkendelse af Ejerforeningens budget.

  5. Fastsættelse af den enkelte ejers acontobeløb til fællesudgifter og varmekonto.

  6. Valg af kasserer (Ina Mølsted modtager genvalg)

  7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer:

    Arne Friis er på valg og modtager genvalg.
    Kim Jensen er på valg og modtager genvalg.
    Per Mølsted er på valg og modtager genvalg.

    Valg af to suppleanter.

  8. Valg af revisor.

  9. Indkomne forslag.
       
      Der er kommet forslag fra flg.:
       
      Kim Jensen 64A stiller forslag om indføring af betaling til deltagerne i fællesrengøring.
 
  10. Revidering af Husorden

  11. Eventuelt


Indkomne forslag til Generalforsamling 2012

Esbjerg d. 9 april 2012

Forslag til generalforsamling 2012.

Forslaget går i alt sin enkelthed ud på, at vi belønner de mennesker som, deltager i vores fællesrengøringer.
Belønningen skal så være i form af en gave, som har en værdi i mellem 200,- og 250,- kroner.
Dette kan så være i form af et gavekort, til en biograf, et spisested eller en forretning eller flere forretninger.

Motivation:
Jeg syntes det er alt for dårligt, at det er de samme 10-20 beboere i ejerforeningen, som gider udføre et stykke arbejde, som vi alle burde være fælles om.

Og når disse beboere igen og igen gider stille sig til rådighed, og lave et stykke arbejde for os alle, bør de også have en lille belønning for det.

Evt. kan vi sætte beløbet op, for at blive væk til et beløb i mellem 150,- og 200,- kroner, så ordningen vil kunne løbe rundt i sig selv.

Med venlig hilsen
Kim Jensen
Grønlandsparken 64a


Ejerforeningen Grønlandsparken 50A - 68C, 6715 Esbjerg N
Formand. Connie Kargo, Grønlandsparken 66 A, 6715 Esbjerg N
Kasserer. Ina M. Mølsted, Grønlandsparken 50A - 68C, 6715 Esbjerg N

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Generalforsamling i Ejerforeningen Grønlandsparken 50A - 68C, 6715 Esbjerg N
Tirsdag d. 15. maj 2012 kl. 19.00
Guldager Kro, Guldager Stationsvej 104
-----------------------------------------------------------------------------------------

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning og godkendelse af denne
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse af dette
4. Fremlæggelse og godkendelse af Ejerforeningens budget.
5. Fastsættelse af den enkelte ejers a-contobeløb til fællesudgifter og varmekonto
6. Valg af kasserer (Ina Mølsted modtager genvalg).
7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer:
    Arne Friis er på valg og modtager genvalg.
    Kim Jensen er på valg og modtager genvalg.
    Per Mølsted er på valg og modtager genvalg.
    Valg af 2 suppleanter.
8. Valg af revisor.
9. Indkomne forslag.
    Der er kommet forslag fra flg.
    Kim Jensen 64A stiller forslag om indføring af betaling til deltagerne i fællesrengøring
   
10. Revidering af husorden
11. Eventuelt
-----------------------------------------------------------------------------------------
Referat fra generalforsamling tirsdag den 15-05-2012

1. Valg af dirigent.
    Rikke Pedersen blev valgt som dirigent
    Hun konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og at der
    var 15 stemmeberettigede og 2 fuldmagter.

2. Formandens beretning og godkendelse af denne.
    Connie fremlagde sin beretning.

Formandens beretning til generalforsamling 2012.

Det er i år ejerforeningens 37. regnskabsår.

I år er der blevet afholdt 6 bestyrelsesmøder, og indimellem er beboernes interesser blevet varetaget af bestyrelsen.
I forbindelse med retssagen, lagt an mod ejerforeningen, som omtalt sidste år, var vi i retten den 15. december. Sagen fik et godt udfald, da ejerforeningen vandt denne retssag - men selvom vi har vundet har det været en ekstra udgift på ca. 80.000, et beløb som vi alle er med til at betale..det er rigtig ærgerligt, men det er betingelserne.
Regningen vi fik, inkluderer dog også de reviderede vedtægter, som vi forventer at få tinglyst i år. Tinglysningen har vi modtaget regning for på ca. 30.000 kr.

Der er selvfølgelig også brugt ekstra tid og møder vedr. ovenstående.
Der har i 2011 været afholdt fællesrengøring 4 gange og vi vil igen gøre opmærksom på at man skal være aktiv i den tid rengøringen står på, samt man SKAL være der indtil der ikke er mere at lave, ellers vil der blive opkrævet betaling.!

I år vil det være 2 søndage og 2 lørdage som besluttet ved generalforsamlingen 2011.
Husk, at vi har alle et ansvar for at holde de fællesarealer der er i forbindelse med vores rækker - det er ikke kun til fællesrengøringen dette skal ordnes! Ansvaret er fælles og det kan ikke være rigtigt at det er de samme mennesker, der skal holde haven bag ved vaskehuset, arealet langs gavlene samt klipning af hækkene.

Hvis der er nogen der er i tvivl om reglerne vedr. fælles arealer, kan dette læses i husordenen. Husorden kan rekvireres ved bestyrelsen, og den ligger også inde på vores hjemmeside.

I denne forbindelse vil vi også nævne at, vi har haft et par klager vedr. fællesrummene - hele rækken skal have rum, og vi skal tage hensyn til hinanden, og det er altså det bedste hvis rækkerne kan tale sammen i fred og fordragelighed.

Bestyrelsen sender et brev til de implicerede, hvis der er problemer af den ene eller anden art. Vi laver også nogle gange en deadline til de implicerede, til at få ordnet de problemer der er.

Dog er det flere gange sket at dette ikke bliver taget alvorligt - derefter kontakter vi personen, og håber det løser sig. Som sagt før, er vi nødt til at tage hensyn til hinanden så vi alle kan være tilfredse i dagligdagen.

Vi vil også henstille til at folk sørger for at gøre rent efter deres hunde, og husk hunde skal føres i snor på ejerforeningens område!

Der er stadig problemer med sortering af affald - venligst sæt jer ind i hvordan man gør dette, det kan ikke være rigtigt vi skal rundt med sedler til voksne mennesker. Som nævnt sidste år, står det på vores hjemmeside, hvordan affaldet skal sorteres.

De grønne containere til haveaffald må højst veje 75 kg, så lad være med at fylde jord i - der er i øvrigt også en beskrivelse på tavlen om dette.

Det er heller ikke i orden at stille sine ting i miljøskuret. Vi har ikke noget ansat til at tage det væk, og rydde op efter jer! Sørg selv for at køre på genbrugspladsen med de ting og sager, der ikke hører ind under storskrald.
Og den tavle der er hængt op på en af gavlene, indeholder alle mulige tilgængelige oplysninger om vores ejerforening, så det kan ikke blive nemmere.

Hvis nogen ser der er folk som ikke hører til i vores ejerforening tømme deres affald, venligst reager, vi kan ikke have andre til at bruge vores containere.

Og så er vi igang med at forny arealerne langs murene ved hoved stien, de er ikke særlig pæne og indbydende at se på, så dem har vi forskønnet ved, at lægge granit og vi vil lave små bede, som for det første ser pænere ud og ikke krævet så meget vedligeholdelse. Det vil lette arbejdet for bestyrelsen, hvis i vil skrive jeres mail adresse, sammen med navn og adresse ind på hjemmesiden, så evt. informationer kan mailes til jer i stedet for afleveres eller sendes - derved sparer vi også portoen.

Til slut vil bestyrelsen gerne takke Erik Burmeister for det frivillige arbejde han gør for vores fællesarealer samt sorteringsskuret - det er ikke blot en stor hjælp men også en kæmpe besparelse for foreningen. Også en tak til Flemming for hans arbejde vedr. vores hjemmeside.
Vi vil ønske alle en god sommer.
-----------------------------------------------------------------------------------------

Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf.

Administrator Peder Smidt gennemgik regnskabet.
regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Peder mindede os om at vi kan trække renterne fra på selvangivelsen. Renterne fremgår på sidste side i regnskabet i kolonnen - andel nette rente - ud for den enkelte ejer. De kan trækkes fra 3 år tilbage, hvis dette ikke allerede er gjort.

4. Fremlæggelse og godkendelse af ejerforeningens budget.

Administrator Peder Smidt gennemgik budgettet.
Budgettet blev enstemmigt godkendt.

5. Fastsættelse af den enkelte ejers a-contobeløb til fællesudgifter og varmekonto.

Beløbene til fællesudgifterne blev enstemmigt godkendt.

6. Valg af kasserer.

Ina Mølsted blev valgt uden modkandidat.

7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer

Arne Friis valgt til bestyrelsen, uden modkandidat
Per Mølsted blev valgt til bestyrelsen, uden modkandidat
Kim Jensen blev valgt til bestyrelsen, uden modkandidat

Mona Jensen blev valgt som suppleant
Jane Pedersen blev valgt som suppleant
Susanne Jørgensen blev valgt som suppleant

8. Valg af revisor

Deloitte blev enstemmigt genvalgt som revisor.

9. Indkomne forslag

Kim Jensen stillede forslag om indføring af betaling til deltagerne i fællesrengøring.
Forslaget blev grundigt debatteret og blev afvist med 3 stemmer for forslaget, 12 imod forslaget og 2 undlod at stemme.

10. Revidering af husorden.

Der blev stillet spørgsmål om ikke dette punkt burde være under indkomne forslag. Der blev en længere debat om dette spørgsmål og punktet blev taget af dagsordnen. Ændringer til husordnen skal under punkt 9 indkomne forslag.

11. Eventuelt

Dirigenten takke for god ro og orden.

Referent: Kim Jensen