Referat Generalforsamling 12/5 2015



Der var 16 stemme berettigede incl. fuldmagter.

Som dirigent blev Søren B. Hansen valgt.

  •     Formandens beretning blev læst og enstemmig godkendt.
  •     Regnskab blev enstemmigt godkendt, der var ingen spørgsmål til dette.
  •     Budgettet blev gennemgået og godkendt, heller ingen spørgsmål her.
  •     Aconto beløb blev godkendt. Der var indkommet forslag til højere afdrag på vores lån. Bliver det vedtaget, vil fælles udgifterne stige i.h.t fordelingstal.
  •     Connie Kargo blev genvalgt som formand for 2 år, der var ingen modkandidater. Hun modtog valget.
  •     Arne Friis og Heidi Black blev valgt for en 2 årig periode. Suppleanter: 1. suppleant: Mona Jensen 2. suppleant: Susanne Platz   3. suppleant: Susanne Jørgensen
  •     Deloitte blev genvalgt som revisor
    Der var indkommet 9 forslag..

Punkt 9.1: Forslag om brevstemmer i stedet for fuldmagte: 

Forslaget blev ikke vedtaget.   0 for 15 imod 1 blank

Punkt 9.2: Rense tage for mos, tages fra hensættelses konto: 

Forslaget blev vedtaget.   15 for 1 blank

Punkt 9.3.1 Hævning af gebyr ved fælles rengøring: 

Forslaget blev ikke vedtaget.   3 for 12 imod 1 blank

Punkt 9.4.2.1 Indkomne penge fra udeblivelse bruges til forskønnelse: 

Trukket tilbage, da det allerede sker.

Punkt 9.4.2.2 Gavlenderne forskønnes: 

Forslaget blev vedtaget.   13 for 1 imod 2 blanke

Punkt 9.4.2.3 Bedre belysning ved gangene for udeblivelses pengene : 

Forslaget blev vedtaget.   12 for 1 imod 3 blanke

Punkt 9.5: Hække klipning inden for fastsat dato: 

Forslaget blev ikke vedtaget. 2 for 12 imod 2 blanke

Punkt 9.6: Sand og fliser bag vaskehuse, rækkerne skal selv lave arealerne, men ejerforeningen betaler for fliser     (bondesten) og sand: 

Forslaget blev vedtaget.   15 for 1 blank

Punkt 9.7: Farve på døre og vinduer skal være hvid RAL 9010: 

Forslaget blev vedtaget.   15 for 1 blank

Punkt 9.8: Forslag på forhøjelse af afdrag på fælleslånet. Kim fortalte at det ville give en månedlig stigning i         fællesudgifterne på 149 kr. for de 2,5 værelses, 99 kr. for de 1,5 værelses, 63kr. for de 1 værelses og     54 kr. for en 1 værelses. Lånet ville så være færdig betalt ca. 6 år før: 

Forslaget blev vedtaget.   1 imod 14 for 1 blank

Punkt 9.9: Revidering af vores husorden: 

Forslaget blev vedtaget.   0 imod 16 for

Punkt 10:     Intet under eventuelt.

Ref. Connie Kargo

2015 Formandens beretning

Vil gerne byde alle velkommen i aften. Det er i år vores ejerforenings 40. regnskabs år.
Og vi skal starte med at vælge en dirigent.

I år er der blevet afholdt bestyrelsesmøder, og diverse arbejde er lavet i.f.m beboerne herude.

Vi har også afholdt fælles rengøring 4 gange, som foreskrevet i vore vedtægter.

Det er en hyggelig eftermiddag og ros til dem der møder op gang på gang.

Efter sidste fælles rengøring byder ejerforeningen på en middag til dem som deltager.

Sidste gang deltog nogle af de nye, vil gerne byde jer velkommen i vores ejerforening, som vi håber I bliver glade for at bo i.

De som ikke deltager bliver opkrævet et gebyr. For de penge, der kommer ind ved ikke at deltage, anvendes disse til forskønnelse af vore områder.

Vedr. haveaffald, har vi en god hjemmeside, hvor reglerne omkring dette kan læses - husk at der ikke må komme jord i - de må højst veje 75 kg.

Der er desværre stadig problemer med folk, der ikke kan finde ud af at sortere deres affald. Igen vil jeg henvise til vores hjemmeside, hvor man læse affaldssortering i Esbjerg.

Der er nu blevet lavet nogle fine indhegninger til h.h.v glas- og papir container, for enden af vores gange.

Vi håber bl.a på, dette kan gøre, at folk ikke sætter vinduer og lign. ud og tror vi har en vicevært, der tager sig af dette ! Og vi vil bede jer om at reagere hvis, i ser nogle der ikke overholder vores regler omkring affaldssortering.

Det er meningen, at vi også vil indhegne, vores grønne og sorte spande ud for rækkerne på samme måde, så det kommer til at se pænt og ensartet ud.

I den senere tid har Bestyrelsen brugt en del tid på at få fat i ejere, fordi det ikke har set pænt ud og vores husorden ikke er overholdt. Vi har sendt et brev om dette ud til ejerne og et til både ejere og lejere. Det håber vi hjælper, ellers er vi nødt til at få andre til at udføre tingene, og omkostningerne tilfalder så ejeren.

Husk også at hækkene skal klippes i ordentlig tid, så vi ikke behøver sende breve ud om dette også.

Vi er forhåbentlig alle interesserede i at her ser pænt og ordentlig ud, og vi har et ansvar over for hinanden, når vi bor så tæt som vi gør.

Vi har i år haft en ekstra ordinær generalforsamling,vedr. udlejning. Det er sådan, at der nu kun kan lejes ud til forældre eller børn i lige linie.

Derved håber vi, der er mere ansvarsfølelse omkring de vedtægter og husorden vi har.

Vores forslag med at de der nu lejer ud, ikke kunne leje ud til ikke familie, gik ikke igennem, så de kan fortsætte med at leje ud indtil de sælger.

Husk Bestyrelsen skal altid kontaktes ved både salg og udlejning.

Der er stadig nogle der har gamle rør, og det er jo sådan, at de ikke er dækket af forsikringen, og skulle der ske vandskade, skal man også betale for eventuelle følgeskader ved naboen.

Det er nogle dyre regninger vi har set gennem tiden, faktisk op mod 150.000,- kr.

Vi vil inderligt henstille til at deres rør bliver skiftet.

Hver række har ansvar for de fælles arealer som er ved rækken - lad os hjælpe hinanden med dette.

Og sørge for at det ser pænt ud for hver rækkehus, så der tages hensyn til din nabo.

Lad os alle bidrage til at vores ejerforening er et dejligt sted at bo.

Der er nogle personer, der gør en stor og frivillig indsats på vores fælles arealer. Det er en stor hjælp og ikke mindst besparelse, stort tak til Erik, Arne og Kim for de tiltag I laver. Og mange tak til Martin som har opretholdt vores hjemmeside.

Til slut vil Bestyrelses ønske jer alle en god sommer.