Bestyrelsen i Ejerforeningen Grønlandsparken 50A til 68C indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4 februar 2015 kl. 18:00 i SIF´s klubhus.

Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling jf. vedtægterne § 6, idet bestyrelsen finder anledning hertil.

Dagsorden er som følger:

1) Valg af dirigent
2) Beslutning om ændring af vedtægter

  1. Ændringsforslag nr. 1
  2. Ændringsforslag nr. 2
  3. Ændringsforslag nr. 3
  4. Ændringsforslag nr. 4
3) Eventuelt.

Det væsentligste punkt på dagsordenen er beslutning om ændring af vedtægter således, at der åbnes for mulighed for, at gennemføre forældrekøb og omvendt forældrekøb af lejligheder i ejerforeningen.

Vedlagt er udkast til redigerede vedtægter, idet bestyrelsen særligt skal henlede medlemmernes opmærksomhed på § 23. Der foreslås i alt 4 ændringer i vedtægterne, som der stemmes om enkeltvis.

Nuværende vedtægters § 23 samt forslag til ændring af vedtægters § 23 fremgår af bilag.


Såfremt en eller flere af ændringerne vedtages, bemyndiger generalforsamlingen ligeledes bestyrelsen til, at foretage det nødvendige i relation til tinglysning af vedtægterne.

Baggrund for forslaget

Ejerforeningen har fra byens ejendomsmæglere oplevet en øget efterspørgsel efter lejligheder der købes som enten forældrekøb eller omvendt forældrekøb.

Det er bestyrelsens vurdering, at en ændring af vedtægterne vil medføre at lejlighederne bliver lettere at omsætte, idet de bliver udbudt på et større marked. et større marked forventes ligeledes at medføre en positiv indflydelse på lejlighedernes prisfastsættelse, da der bliver flere købere til lejlighederne.

Det bemærkes for god ordens skyld, at ændring af vedtægterne kræver 2/3 flertal af de stemmeberettigede stemmer, hvorfor bestyrelsen skal opfordre alle medlemmer af ejerforeningen til at møde op til generalforsamlingen.

Opdateres.




Referat fra onsdag den 4 februar.

Onsdag den 4. februar afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Ejerforeningen Grønlandsparken 50A - 68C.

Tilstede var mødt 15 ejerlejlighedsejere, udgørende ialt 16 stemmer. Herudover var der meddelt 16 fuldmagter til formanden Connie Cargo. Leif Svendsen havde fuldmagt fra Henrik Svendsen. Der var således alt i alt 35 stemmeberettigede.

Dagsordenen var som følger:

1) Valg af dirigent
2) Beslutning om ændring af vedtægternes § 23
  • Ændringsforslag nr 1.
  • Ændringsforslag nr 2.
  • Ændringsforslag nr. 3.
  • Ændringsforslag nr 4.
3) Eventuelt.

Ad 1
Connie Cargo foreslog Jørgen Makholm til dirigent. Da ingen andre blev foreslået, var denne valgt til dirigent.

Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed og beslutningsdygtighed, idet fuldmagshaver Leif Svendsen oplyste, at han først sent havde modtaget indkaldelsen fra sin søn.

Ad 2
Ændringsforslagene blev genemgået og der var anledning til spørgsmål og kommentere disse.

Specielt i relation til ændringsforslag 1 blev der oplyst, at ordet udlejningsret skulle udgå i afsnit 2 sammen med den nye tekst "Udlejning af ejerlejligheder bestragtes som erhvervsmæssig benyttelse jfr. nedenfor".

Efter endt gennemgang, drøftelse og spørgsmål, blev ændringsforslaget sat til afstemning.

Forslag 1: 26 stemte for, 9 stemte imod
Forslag 2: 26 stemte for, 9 stemte imod
Forslag 3: 23 stemte for, 12 stemte imod
Forslag 4: 24 stemte for, 11 stemte imod

Dirigenten orienterede herefter om, at ingen af forslagene var vedtaget med tilstrækkelig majoritet, men at dog forslagene 1, 2 og 4 var vedtaget med så stor majoritet, at det kune sættes til afstemning på ny ekstraordinær generalforsamling, hvor 2/3 af de fremmødte stemmeberetigede kan stemme forslaget igennem.

Det blev endvidere oplyst, at ny ekstraordinær generalforsamlingforventes afholdt tirsdag den 17. februar 2015 kl 18:00 samme sted i Spangsbjerg Idrætforenings Klubhus, Gjesinglund Allé, 6715 Esbjerg N.

Ad 3
Det blev oplyst, at man evtuelt kunne sende indkaldelse ud pr. mail, ligesom indkaldelsen måske skulle op på hjemmesiden.

Da dirigenten konstaterede, at der ikke vat yderligere til drøftelse, blev genneralforsamlingen afsluttet.

Esbjerg, den 5. februar 2015
Som dirigent

Jørgen makholm.



Bestyrelsen i Ejerforeningen Grønlandsparken 50A til 68C indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling Tirsdag den 17 februar 2015 kl. 18:00 i Spangsbjerg Idrætsforenings Klubhus, Gjesinglund Allé, 6715 Esbjerg N.

Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes § 5, i forlængelse af generalforsamling den 4. februar 2015. Referat fra generalforsamlingen 4. februar 2015 vedlægges.

Den Ekstraordinære generalforsamling den 4. februar 2015 vedrørte ændringer af ejerforeningens vedtægter.

Følgende forslag blev vedtaget:
  • Ændringsforslag nr. 1 med 26/35 af de fremmødte.
  • Ændringsforslag nr. 2 med 26/35 af de fremmødte.
  • Ændringsforslag nr. 3 udgår da mindre end 2/3 af de fremmødte på den ekstraordinære generalforsamling den 4. februar stemte for.
  • Ændringsforslag nr.4 med 24/35 af de fremmødte.
Da ændringsforslag nr. 1, 2, og 4 blev vedtaget med minimum 2/3 af de afgivne stemmer, men ikke med 2/3 af samtlige af samtlige de stemmeberettigede stemmer, indkalder bestyrelsen iht. vedtægternes § 5, stk. 5 til ny ekstraordinær generalforsamling.

De på den første ekstraordinære generalforsamling vedtagne forslag vil herefter være gyldigt vedtaget, såfremt forslaget på den ekstraordinære generalforsamling den 17. februar 2015 vedtages med minimum 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer.

Nuværende vedtægters § 23 samt forslag til ændring af vedtægtes § 23 fremgår af bilag.

Såfremt en eller flere af ændringerne vedtages, bemyndiger generalforsamlingen ligeledes bestyrelsen til, at foretage det nødvendige i relation til tinglysning af vedtægterne.

På bestyrelsens vegne
Formand Connie Cargo


 Referat fra ekstraordinær generalforsamling 17-02-2015

Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 18:00 afholdtes anden ekstraordinære generalforsamling i Ejerforeningen Grønlandsparken 50A-68C i Spangsbjerg Idrætsforeningens klubhus, Gjesinglund Allé. 6715 Esbjerg N.

Til stede var 35 repræsentanter fra ejerlejlighedsforeningen, heraf 18 ved fuldmagt.

Dagsorden var som følger:


1) Valg af dirigent
2) Beslutning om ændring af vedtægternes § 23
 
a) Ændringsforslag nr. 1
b) Ændringsforslag nr. 2
c) Ændringsforslag nr. 3
 
3) Eventuelt.

Ad 1
Advokat Jørgen Makholm blev valgt som dirigent, og kunne konstatere genneralforsamlingen lovlighed og beslutningsdygtighed. Forsamlingen erklærede sig enig heri.

Der var forespørgsel fra forsamlingen, om man kunne stemme ved fuldmagt, og herunder om man kunne stemme med mere end en fuldmagt, hvilket blev erklæret var acceptabelt.

Ad 2a
Efter gennemgang af ændringsforslag nr. 1 blev dette sat til afstemning. For forslaget stemte 24, imod stemte 11.

Ad 2b
Efter kort gennemgang af ændringsforslagnr. 2 blev dette sat til afstemning. For forslaget stemte 26, imod stemte 9.

Ad 2c
Efter kort gennemgang af ændringsforslag nr. 4 blev dette sat til afstemning. For forslaget stemte 24, imod stemte 11.

Dirigenten kunne herefter konstetere, at samtlige 3 ændringsforslag var vedtaget med tilstrækkelig majoritet, jf. bestemmelsen i vedtægternes § 5, 5. afsnit.

Ad 3
Dirigenten oplyste, at vedtægterne nu ville blive tinglyst i ejerforeningen og indlagt på ejerforeningens hjemmeside.

Herefter afsluttede dirigenten og formand Connie Kargo genneralforsamlingen.

Esbjerg, den 23, februar 2015
Som dirigent Jørgen Makholm.